BIOMASSE? NEJ TAK!
I Danmark brænder vi hvert år hvad der svarer til 7,3 millioner træer af for at holde varmen! I Klimaministeriet regnes det som grøn energi – men i virkeligheden er det helt sort. For afbrænding af træer er ikke klimaneutralt! Og samtidig ødelægger det skove og levesteder for truede arter i både Danmark og udlandet. Derfor siger vi: "NEJ TAK" til biomasse!
0
Har allerede skrevet under.
Nu er det din tur!
Vi gemmer din underskrift - vent venligst
Tak for din underskrift!
Du skriver under på:
Vi siger nej tak til biomasse! Afbrænding af træer skal spille en meget mindre rolle i at varme danskernes hjem op - og politikerne skal levere en helt konkret køreplan for, hvordan det skal ske. Planen skal bl.a. indeholde disse handlingspunkter:
-
Stop nye biomasseanlæg
Vi skal have et straksforbud mod opførsel af nye biomasseværker. Et nyt anlæg forlænger nemlig afhængigheden af biomasse i 25+ år! -
Stop import af udenlandsk træ
Stop import af udenlandske træpiller og skovflis, som er særligt problematiske for klimaet og biodiversiteten. -
Stop statsstøtte til biomasse
Udfas statsstøtten til biomasse – og reducer i stedet afgifterne på ægte grønne alternativer som geotermi, sol- og vindenergi. På den måde kan vi få reel bæredygtig energi i Danmark.
Afbrænding af træer er helt i skoven
I Danmark vil vi gerne være et grønt foregangsland. Men hvert år fyrer vi op i vores varmeværker med hvad der svarer til 7,3 millioner træer fra både danske og andre landes skove. Det svarer til 20.000 hele træer om dagen! Vi kalder det grøn energi - problemet er bare, at afbrænding af træer slet ikke er CO₂-neutralt.
Kreativ klimabogføring
Afbrænding af træer og anden biomasse er skyld i hele 31% af Danmarks samlede CO₂-udledning – det er mere end både transport- og landbrugssektoren. Alligevel tæller det som en vedvarende energikilde i Klimaministeriets regnemaskine - fordi man antager, at de store mængder CO₂ som udledes når man fælder og afbrænder træer, hurtigt genoptages af nyplantede træer.
Men sådan forholder det sig bare ikke altid.
For når træ brænder, frigives CO₂en med det samme - mens genoptagelsen i skovene sker meget langsomt. Det betyder, at vi opbygger en CO₂-gæld, som først er betalt tilbage om årtier - måske århundreder.
Og det kan klimakrisen ikke vente på!
Derfor bør vi hurtigst muligt udfase biomasse som varmekilde, og i stedet omstille til ægte, vedvarende energiløsninger som sol, vind og geotermi.
Skriv under og stop biomasse
-
Biomasse er en samlet betegnelse for alt det biologiske materiale, som vi mennesker bruger til at skabe energi. Det kan fx være træpiller og flis til afbrænding i varmeproduktionen eller majs og døde dyrekroppe til at lave biogas eller biodiesel.
Afbrænding af biomasse regnes som klimaneutralt i Danmarks officielle klimaregnskab, som bygger på FN's i dag noget uddaterede principper fra 1990'erne for, hvordan verdens lande skal opgøre deres udledninger.
Med henvisning til disse principper, tæller Danmark ikke afbrænding af biomasse med i vores klimaregnskab. Men siden 1990'erne har talrige rapporter fra bl.a. Klimarådet og FN's klimapanel, IPCC, slået fast, at afbrænding af biomasse ikke er klimaneutralt.
-
Lige nu regner Klimaministeriet afbrænding af træer og anden biomasse for at være en vedvarende energikilde. Det antages, at de store mængder CO₂ som udledes, når man fælder og afbrænder træer, hurtigt genoptages af nyplantede træer. Men i virkeligheden kan det tage fra årtier til århundreder før den udledte CO₂ er blevet genoptaget og det er meget usikkert, om det, der udledes, faktisk ender med at blive optaget 1:1.
Det er veldokumenteret, at urørte skove lagrer mere kulstof end skove der dyrkes med henblik på træproduktion. Gamle skove akkumulerer store mængder kulstof over lang tid – både i levende biomasse, i dødt ved og i jorden. Flere studier, bl.a. dette, har desuden vist, at gamle skove fortsætter med at optage kulstof i århundreder, modsat tidligere antagelser om at de kulstofmæssigt bliver neutrale på et tidspunkt.
Når man fælder og afbrænder træer, frigives store mængder af den CO₂ træerne havde oplagret. Dyrkede skove, hvor der ofte fældes træer, rummer derfor typisk mindre lagret kulstof end urørte skove, hvor træerne får lov at blive gamle og dø naturligt. Internationale studier peger på, at bevarelse af eksisterende gamle skove er et af de mest effektive klimatiltag, netop fordi disse skove indeholder store, stabile kulstoflagre.
-
Der er store udfordringer med bæredygtighedscertificeringerne, som fx mærkningsordningerne FSC, PEFC og SBP. De burde sikre at der plantes skov igen efter fældning, men i praksis sker det ikke altid og certificeringen er dermed ikke en garanti for, at nye skove automatisk opvejer de tab, der sker når man fælder og brænder træer af.
Mange energiselskaber henviser til certificeringsordninger som bevis på, at biomassen er “bæredygtig”. Men flere uafhængige undersøgelser har afdækket problemer inden for certificeret biomasse. Certificering udelukker nemlig ikke fældning af naturskov eller hugst i biologisk værdifulde skove. Der er dokumenteret tilfælde, hvor træ fra gammel skov i Estland – med FSC-certifikat – endte som træpiller til det danske marked. Selvom skoven blev genplantet, gik artsrige levesteder tabt. Et lignende eksempel så vi i Information, hvor et certificeret norsk firma over 100 gange er blevet grebet i at fælde biodiversitetsrige skove med truede arter, men alligevel ikke mistede deres certificering – selvom den netop skulle sikre, at der ikke blev fældet skov med en høj artsrigdom.
-
At Danmark har så højt et forbrug af biomasse til varmeproduktion skyldes bl.a., at der gives markant statsstøtte til biomasseafbrænding. Alene i Finansloven i 2023 blev der afsat én milliard kroner i direkte støtte til biomasseafbrænding. Og Rådet for Grøn Omstilling anslår, at staten i 2023 gav sammenlagt seks milliarder kroner i støtte til biomasseafbrænding gennem både direkte støtte og indirekte fordele som fx afgiftsfritagelse, hvilket er med til at forsinke omstillingen til en elbaseret, bæredygtig energiproduktion i Danmark.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at hvis vi skal flytte Danmarks energiproduktion i en mere bæredygtig retning, så skal statsstøtte og afgiftsfritagelse for biomasse udfases. Og samtidig skal afgifterne på ægte grønne alternativer som sol- og vindenergi reduceres. På den måde kan vi få reel vedvarende og bæredygtig energi i Danmark.
Danmarks biomasseforbrug eskalerer
Danmarks forbrug firedoblet
I Danmark har vi ét af de højeste forbrug af træer til afbrænding i verden og vores forbrug af biomasse er blevet firedoblet siden 1995. Vores forbrug er stå stort, at hvis alle verdens lande afbrændte træ i varmeforsyningen i samme omfang som Danmark, så ville alle verdens nuværende skove være fældet om 50 år!
Langt det meste træ brændes af
Op mod 90% af alt træ på det danske marked, inklusiv det der importeres fra andre lande, ender med at blive brændt af til energi. Det står i kontrast til energisektorens forvisninger om, at det primært er resttræ, der afbrændes.
Samtidig stammer tæt på halvdelen af det træ, der brændes af, fra udokumenterede kilder – det drejer sig om træer, der ikke er omfattet af en certificerings-ordning og der er dermed ingen garanti for, at træerne genplantes efter fældning.
Statsstøtte fastholder sort biomasse
Prisen på biomasse er steget kraftigt de seneste 20-25 år og denne prisudvikling forventes af fortsætte de næste 20 år. At Danmark har satset så markant på biomasse som varmekilde, har gjort det lukrativt at dyrke og fælde træer med statsstøtte og afgiftsfritagelse - og det er med til at skrue priserne i vejret. Det giver jordejerne et stærkt incitament til at fælde og sælge træ til afbrænding som biomasse, hvilket resulterer i færre levesteder til truede arter, faldende biodiversitet og færre træer der kan optage og lagre CO₂.
Skriv under nu!
"Danmarks forbrug af biomasse er højere, end hvad der er klimamæssigt velbegrundet og langsigtet bæredygtigt. Der bør derfor laves en samlet langsigtet strategi for at mindske Danmarks forbrug af biomasse." - Klimarådet, Statusrapport 2023
"Brug af biomasse til energi påvirker koncentrationen af CO2 i atmosfæren og bidrager til global opvarmning. Dette gælder også for træbiomasse, selvom bæredygtighedskravene er opfyldt" - Klimarådets statusrapport 2024
"Biomassen i Danmark har specielt fordelagtige rammevilkår i form af tilskud og fritagelse af afgifter samtidig med, at konkurrerende teknologier hæmmes af reguleringen" - Klimarådets Hovedrapport 2018
Afbrænding af træer presser de truede arter
Det er rigtig dårlig nyt for naturen, at vi fælder så meget skov til afbrænding i varmeværkerne. Når træerne fældes og fragtes væk, forsvinder levestederne for de dyr og planter, der bor i og omkring træerne. Det er en alvorlig trussel mod de sårbare økosystemer og resulterer i et tab af biodiversitet. Selvom skoven genplantes, går der mange år, før naturen igen er af en kvalitet, som gør at en mangfoldighed af dyr og planter kan trives og finde føde. Og Klimarådet konkluderer, at selv klimabæredygtig biomasseproduktion kan have negative konsekvenser på skovenes biodiversitet.
Det er især problematisk, når der fældes træer til energiproduktion i særligt værdifulde skov med høj biodiversitet som er hjemsted for truede arter – og det finder desværre sted. Bl.a. har Operation X på TV2 påvist, hvordan der i Danmark afbrændes træer fra beskyttede naturområder i Baltikum.
Urørte naturskove har højere biodiversitet
Forskning viser tydeligt, at urørte naturskove generelt rummer højere biodiversitet end intensivt dyrkede produktionsskove. Det er helt naturligt, fordi dyrkede skove primært forvaltes med træproduktion som formål – ofte med monokulturer, kort rotation og fjernelse af dødt ved – hvilket reducerer levesteder for mange arter.
I Danmark betragtes mangel på urørt skov som en væsentlig årsag til tilbagegangen for skovlevende arter, mens intensiv hugst og ensartet genplantning forringer levestederne og dermed de grundlæggende betingelser for biodiversitet.
Skriv under nu!
-
For at kunne dække Danmarks store forbrug af biomasse til varmeproduktion, importerer vi ca 30% af den træbaserede biomasse i form af træpiller og skovflis fra andre lande, bl.a. fra Letland, Estland, Litauen, USA, Canada, Norge og Sverige. Hugsten på træer i udlandet er særlig problematisk, da adskillige eksempler viser, at en del af den træbaserede biomasse, som vi køber fra udlandet, stammer fra træer fældet i særligt biodiversitetsrige skove. Det fik 300 estiske forskere og fagfolk til at sende et åbent brev til den danske regering i 2020, hvor de kritiserer Danmarks import af biomasse fra Estlands skove og advarer om, at denne praksis fører til tab af biodiversitet og truer gamle naturskove, som burde beskyttes.
Samtidig lægger Danmark ansvaret for genplantning af skov over til de udenlandske leverandører og gør dermed dem ansvarlige for at sikre genoptag af den CO₂ som udledes, når vi brænder den træbaserede biomasse af i Danmarks varmeværker. Det er problematisk, at et land som Danmark overlader CO₂-regningen til andre lande, især når det er dokumenteret, at løfterne om genplantning ikke altid overholdes.
Den importerede biomasse er derfor særligt skadelig for både klimaet og naturen, og derfor mener Danmarks Naturfredningsforening, at netop den importerede biomasse skal udfases først.
-
Der er store udfordringer med bæredygtighedscertificeringerne, som fx mærkningsordningerne FSC, PEFC og SBP. De burde sikre at der plantes skov igen efter fældning, men i praksis sker det ikke altid og certificeringen er dermed ikke en garanti for, at nye skove automatisk opvejer de tab, der sker når man fælder og brænder træer af.
Mange energiselskaber henviser til certificeringsordninger som bevis på, at biomassen er “bæredygtig”. Men flere uafhængige undersøgelser har afdækket problemer selv inden for certificeret biomasse. Certificering udelukker nemlig ikke fældning af naturskov eller hugst i biologisk værdifulde skove, så længe visse formalia er opfyldt. F.eks. er der dokumenteret tilfælde, hvor træ fra gammel skov i Estland – med FSC-certifikat – endte som træpiller til det danske marked. Selvom skoven blev genplantet, gik artsrige levesteder tabt. Et lignende eksempel så vi i Information, hvor et certificeret norsk firma over 100 gange er blevet grebet i at fælde biodiversitetsrige skove med truede arter, men alligevel ikke mistede deres certificering – selvom den netop skulle sikre, at der ikke blev fældet skov med en høj artsrigdom.